julielyngehjorth@gmail.com

 

 

 

 

 

Om Julie Lynge

Julie LyngeJulie Lynge står bag klinikken i Malmøgade på Østerbro. Hun besidder en bred, tværfaglig uddannelsesmæssig baggrund, der ad omveje har ført hende hen, hvor hun befinder sig i dag.

Julie Lynge er oprindeligt uddannet laboratorietandtekniker. Og det var netop arbejdet som tandtekniker, med udfærdigelse af bl.a. bideskinner, der overbeviste hende om, at det ikke nytter blot at sætte plastre på sår. Ingen spurgte, hvorfor patienterne havde ondt, eller hvorfor de skar tænder i en grad, der skadede dem selv.

En voksende frustration over manglen på forståelse af det enkelte menneske og en voksende følelse af blot at lave kortsigtede lappeløsninger, fik Julie til i 2003 at påbegynde uddannelser indenfor ALT, KranioSakral og RosenbergTeknik hos Stanley Rosenberg Instituttet i København.

Uddannelsesforløbet fik brikkerne til at falde på plads. Her handlede det om det hele menneske og om sammenhængen mellem livserfaringer, psyken og det fysiske. En erfaring og en viden Julie valgte at supplere med uddannelsen som psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut i København.

Med en baggrund, der rækker lige fra anatomi og fysiologi til arbejdet med sindet og det indre liv, er den røde tråd og styrken i Julie Lynges behandlinger i dag at se helheden i mennesket, at se bag masken og gå til roden af problemet.